Tysklands Scholz lover mere militærhjælp til Ukraine
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Italiens premierminister, Mario Draghi, og Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, med bekymrede miner, mens de torsdag vises rundt i byen Irpin uden for Ukraines hovedstad, Kyiv. Her trængte russiske styrker ind efter invasionen 24. februar, men blev siden presset væk fra området. Russere er efterfølgende beskyldt for at have begået krigsforbrydelser, herunder summariske henrettelser af civile. Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Store EU-landes ledere siger under besøg i Kyiv, at de står klar med mere militærhjælp til at modgå Rusland.
Lederne for Tyskland, Frankrig og Italien, der tidligere er blevet kritiseret for at være for tøvende over for at give støtte til Ukraine, har torsdag under et besøg i Kyiv lovet, at mere militært udstyr er på vej.
Udover at love, at de vil støtte, at Ukraine bliver et EU-kandidatland, så siger forbundskansler, Olaf Scholz, at Tyskland er klar til at støtte Ukraine med mere militært udstyr, skriver nyhedsbureauet dpa
- Vi støtter Ukraine med leverancer af våben. Vi vil fortsætte med at gøre det så længe, som det er nødvendigt, siger han på et pressemøde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ved sin side.
Scholz minder også om, at Tyskland har taget imod 800.000 ukrainere. De er flygtet, efter Rusland 24. februar angreb Ukraine.
Under besøget af Scholz, Frankrigs præsident Emmanuel Macron, Italiens premierminister, Mario Draghi, og Rumæniens præsident, Klaus Johannis, lød luftalarmen i den ukrainske hovedstad.
Lige som Scholz bekræftede de øvrige ledere fra EU's store lande, at de er klar til at fortsætte den militære hjælp til landet.
Der var torsdag fortsat meget hårde kampe i Sjeverodontsk. Byen ligger i det område af det østlige Ukraine, der hedder Donbas. Men byen er endnu ikke overtaget helt af de russiske styrker.
Repræsentanter for regeringen i Kyiv siger, at Ukraine fortsat mangler moderne og langtrækkende våben. De er nødvendige for at kunne stoppe den russiske offensiv. Nogle af disse våben er på vej fra USA.
Tysklands forsvarsminister, Christine Lambrecht, bekræfter torsdag, at regeringen i Berlin vil sende tre avancerede raketkastere, Mars II, til Ukraine. En type våben som Ukraine har efterspurgt.
De vil blive leveret i juli eller august, sagde hun.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie