Tyve fik diamant til 81 millioner med sig fra kup i Dresden
Tyske politifolk forlader det palads i Dresden, der huser det historiske museum Grünes Gewölbe. Efter mandagens kup vil Tysklands kulturminister, Monika Grütters, indkalde til konference om sikkerhed på landets museer. Foto: Robert Michael/Ritzau Scanpix
Robert Michael/Ritzau Scanpix
En berømt diamant og et sværd med næsten 800 diamanter er blandt de kunstskatte, der er stjålet fra museum.
En diamant på 49 karat var blandt det udbytte, som tyve fik med sig fra et opsigtsvækkende kup mandag i det historiske museum Grünes Gewölbe (Den Grønne Hvælving, red.), i den tyske by Dresden.
Det bekræfter museet onsdag.
Eksperter vurderer, at diamanten har en værdi på op mod 81 millioner kroner.
Den berømte hvide Dresden-diamant er en af de mest værdifulde juveler i samlingen fra August den Stærke, der var kurfyrste i delstaten Sachsen for 300 år siden.
Kurfyrsten købte den særlige Dresden-diamant i dyre domme i 1728.
Museet har offentliggjort en liste over de stjålne smykker, juveler, ædelstene og andre kunstskatte.
På listen over stjålne genstande er også et sværd med ni store og 770 små diamanter på skæftet.
Overvågningsbilleder, som politiet i Sachsen har offentliggjort, viser en af tyvene bruge en økse til at knuse glasset i den udstillingsmontre, der indeholder tre samlinger af diamantsmykker.
Tyvene knuste angiveligt et vindue til museet kort før klokken 5 mandag morgen. De havde forinden afbrudt strømforsyningen.
Optagelser viser dem gå målrettet efter bestemte montrer, hvilket ifølge tysk politi tyder på, at det var en "målrettet og planlagt forbrydelse".
Der var formentlig fire gerningsmænd om kuppet, siger politiet onsdag efter at have nærstuderet overvågningsbilleder fra museet.
Mandag lød den umiddelbare vurdering, at tyvene kunne være sluppet afsted værdier for op mod 7,5 milliarder kroner, skrev det tyske medie Bild.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned