Udrensning i militæret fortsætter efter kupforsøg i Tyrkiet
Der er fortsat 311 soldater på fri fod. De menes at have været involveret i kupforsøget, siger minister.
Den omfattende udrensning i Tyrkiets militær er ikke overstået, og flere folk vil blive fjernet fra deres poster i de væbnede styrker, hvis det er nødvendigt.
Det siger den tyrkiske forsvarsminister, Fikri Isik, til tv-stationen CNN Türk.
Meldingen kommer, efter at tusinder af soldater er afskediget i kølvandet på det fejlslagne kupforsøg i Tyrkiet 15. juli.
Der er fortsat 311 soldater på fri fod, heriblandt ni generaler, som menes at have været involveret i kupforsøget, siger Isik til tv-stationen.
De 311 eftersøgte befinder sig formentlig stadig i Tyrkiet, siger han.
Samtidig oplyser den tyrkiske regering, at der er foretaget rokader og ændringer for 167 af landets allerøverste officerer.
Isik, præsident Recep Tayyip Erdogan og premierminister Binali Yildirim har underskrevet et dekret.
Ifølge det er 94 generaler i hæren, 22 admiraler, 44 generaler i luftvåbnet og syv andre topofficerer blevet "genudnævnt".
Der er ikke umiddelbart yderligere oplysninger.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned