Ueksploderet bombe desarmeret i metro i Sankt Petersborg
Metro ramt eksplosion i Sankt Petersborg, hvor ni mennesker meldes dræbt. Billedet er af en ødelagt togvogn på stationen Technology Institute. Foto: AP
AP
En bombe, der ikke er eksploderet, er fundet og desarmeret i Sankt Petersborg.
Der er fundet en ueksploderet bombe på en central metrostation i Sankt Petersborg.
Det bekræfter Ruslands antiterror komité (NAK).
Nyhedsbureauet Interfax citerede tidligere en unavngiven kilde for at sige, at bomben blev fundet på Plosjtjad Vosstanija-stationen, efter at metroen i den russiske millionby tidligere mandag blev ramt af en eksplosion, der har kostet ni mennesker livet.
NAK siger ifølge nyhedsbureauet dpa, at den fundne bombe nu er desarmeret.
Tidligere mandag citerede Interfax en unavngiven kilde for at sige, at den eksplosion, der kostede de mange mennesker livet, skyldtes en bombe, der var pakket med granatsplinter.
Bortset fra de ni dødsofre meldes der også om omkring 20 sårede.
Eksplosionen indtraf ifølge nyhedsbureauet Reuters i et tog mellem stationerne Technology Institute og Sennaja Plossjtjad.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned