Ukendte gerningsmænd stikker 14 biler i brand i Malmø
Sådan så det ud, da Malmø i sommeren 2016 oplevede over 100 bilbrande. En brandmand forsøger at bekæmpe en bilbrand. Foto: Scanpix/50090 Johan Nilsson/tt
Scanpix/50090 Johan Nilsson/tt
Vi kan ikke udelukke, at der er en sammenhæng mellem brandene flere steder i Malmø, siger politiet.
14 biler er natten til søndag stukket i brand flere steder i Malmø.
Politiet vil ikke udelukke, at der er en forbindelse mellem alle brandene, rapporterer svensk tv SVT.
Politiet blev alarmeret første gang klokken 01.10, da to biler stod i brand i kvarteret Rosengård.
Cirka en time senere blev der igen slået alarm, da andre tre biler var opslugt af flammer.
I løbet af natten indløb der yderligere meldinger om syv brande i Malmø og to i kommunen Burlöv, der er sammenvokset med Malmø.
- Lige nu kan vi ikke se noget, som direkte tyder på en sammenhæng, men det kan ikke udelukkes, siger Kim Hild fra politiets vagtcentral i Malmø.
Ingen personer er anholdt efter bilbrandene.
I sommeren 2016 oplevede Malmø en bølge af bilbrande. Langt over 100 biler gik op i flammer.
Dengang mistænkte politiet kriminelle bander for at stå bag, og der blev foretaget anholdelser i Rosengård - højhusbyggerier hvor flertallet af beboerne er indvandrere.
Fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic voksede op i Rosengård.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie