Ukrainsk drone fløj rekordlangt ind i Rusland
En ukrainsk drone ramte et russisk olieanlæg efter at have fløjet en rekordafstand på 1500 kilometer, siger kilder i Kyiv torsdag til Reuters. Det ukrainske droneangreb var rettet mod et russisk olieproduktionsanlæg i Bashkiria-regionen torsdag, hedder det. Operationen var udført af sikkerhedstjenesten SBU. Foto: Genya Savilov/Ritzau Scanpix
Ukrainsk droneangreb var rettet mod et russisk olieproduktionsanlæg i Bashkiria-regionen 1500 kilometer væk.
En ukrainsk drone ramte et russisk olieanlæg efter at have fløjet en rekordafstand på 1500 kilometer, siger kilder i Kyiv torsdag til Reuters.
Det ukrainske droneangreb var rettet mod et russisk olieproduktionsanlæg i Bashkiria-regionen torsdag, hedder det. Operationen var udført af sikkerhedstjenesten SBU.
Kilderne siger, at der også blev rettet angreb mod oliedepoter i Krasnodar-regionen i det sydlige Rusland.
- SBU har endnu engang bevist, at det har magtfulde teknologiske løsninger, som kan påføre fjenden smertelige slag, siger de.
Russiske redningstjenester siger, at der ikke er sket skader på pumpestationen på Salajat raffinaderiet i Bashkortostan, som tilhører den russiske energigigant Gazprom.
- Der er ingen brand, og ingen er kommet noget til, siger det russiske katastrofeministerium på sociale medier.
Lokale myndigheder melder om røgsøjler ved raffinaderiet efter droneangrebet, men siger, at det fungerer som normalt.
Angrebet fandt sted, mens Rusland markerede "Sejrsdagen" 9. maj, hvor russerne fejrer sejren over det nazistiske Tyskland den 9. maj 1945.
Sejren over Nazityskland under Anden Verdenskrig markeres over flere dage af russerne, men det er officielt den 9. maj, som er blevet fastsat som "Sejrsdagen"
Putin har igen og igen erklæret, at krigen mod Ukraine er en eksistentiel kamp mod "nazisme".
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie