En hel ulveflok i en dyrepark i Skåne er blevet aflivet.
Det er sket, efter at det lørdag lykkedes to af flokkens ulve at slippe ud af deres indhegning.
De to ulve blev skudt. Det viste sig imidlertid, at en af de dræbte ulve var flokkens førerulv. Uden hende ville flokken gå i opløsning, og derfor så dyreparken ingen anden udvej end også at skyde de andre dyr.
- Det er umådeligt sørgeligt, for det er ikke nemt at opbygge en ulveflok. Det tager flere år. Men jeg mener, at vi har gjort det rigtige, siger Johan Lindström fra Skånes dyrepark uden for Höör i Skåne til det svenske nyhedsbureau TT.
Alle gæster blev evakueret fra Dyreparken, efter at ulvene lørdag var sluppet ud af indhegningen.
I dyreparken er der 80 forskellige arter af nordiske dyr, vilde såvel som tamme.
Ulveflokken bestod indtil søndag af 14 dyr.
200.000 gæster besøger hvert år dyreparken.
/ritzau/TT
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned