"Under Sandet" vinder publikumspris på norsk filmfestival
Dermed fortsætter filmen med at skovle anerkendelse ind i ind- og udland.
Det danske krigsdrama "Under Sandet" fortsætter med at høste priser og anerkendelse.
Mandag aften meddeler Trondheims internationale filmfestival, Kosmorama, at instruktør Martin Zandvliets film har vundet publikumsprisen foran 11 andre film. Det skriver nyhedsbureauet NTB.
Publikum har i løbet af festivalen givet filmene karakter fra 1-5, og her høstede "Under Sandet" den højeste score.
- Kosmorama har faktisk aldrig før haft en film, som har fået så gode vurderinger som "Under sandet". Filmen endte med et gennemsnit på 4,68 af 5, hedder det i en pressemeddelelse fra filmfestivalen.
Filmen foregår ved den jyske vestkyst, hvor unge tyske drenge blev sat til at rydde miner efter Anden Verdenskrig.
"Under Sandet" vandt også for nylig tre statuetter ved Bodil-prisuddelingen i København. Derudover vandt den også for bedste film ved Robert-prisuddelingen.
Ved filmfestivalen i Trondheim gik hovedprisen, New Directors Award, til filmen "Let Them Come" fra Algeriet. I denne kategori fik "Under Sandet" hæderlig omtale af juryen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie