Undersøger beder Det Hvide Hus bevare papirer fra russermøde
Robert Mueller, der leder undersøgelsen af påstået russisk indblanding i den amerikanske valgkamp sidste efterår, har i en henvendelse til Det Hvide Hus bedt om, at samtlige dokumenter vedrørende mødet mellem præsidentens søn og en russisk advokat bevares. Foto: /ritzau/AP/J. Scott Applewhite
/ritzau/AP/J. Scott Applewhite/arkiv
Leder af undersøgelse beder Det Hvide Hus om at bevare alle sms, alle mails og alle notater om og fra møde.
Robert Mueller, der leder undersøgelsen af påstået russisk indblanding i den amerikanske valgkamp sidste efterår, søger nu at sikre, at vigtige dokumenter ikke forsvinder.
I en henvendelse til Det Hvide Hus beder Mueller om, at samtlige dokumenter vedrørende mødet mellem præsidentens søn og en russisk advokat bevares.
Donald Trump Jr., præsidentens svigersøn Jared Kushner samt Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort mødte en russisk advokat. Advokaten havde via en mellemmand lovet at levere kompromitterende oplysninger om den demokratiske kandidat, Hillary Clinton.
Nu har Mueller bedt om, at alle sms, alle mails og alle notater om samtalen og anden kommunikation bevares.
Trump har længe udtrykt frustration over undersøgelsen. Han kalder den en politisk heksejagt, som han ikke vil støtte ved at samarbejde.
Rusland har afvist, at det greb ind i den amerikanske valgkamp til fordel for Trump.
Mueller, som er tidligere FBI-direktør, udvidede torsdag ifølge Bloomberg News sin undersøgelse til også at omfatte Trumps forretningsimperium.
Den vil også omfatte en række transaktioner, hvor Trumps forretningsimperium eller personer tæt på ham har været involveret, oplyste Bloomberg.
Trumps forretningsimperium har i en årrække arbejdet med Rusland. Dermed bliver grænserne, for hvad der er relevant at undersøge, uklare.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie