Ungarn opfører 175 km grænsehegn - vil stoppe flygtninge
Fire meter højt hegn kan stoppe illegal indvandring, og Ungarns regering gider ikke vente længere på EU.
Den udskældte ungarske regering har besluttet at opføre et fire meter højt hegn langs grænsen til nabolandet Serbien for at dæmme op for strømme af illegale indvandrere.
Det siger landets udenrigsminister, Peter Szijjarto, efter at landet længe har kritiseret EU's - ifølge den ungarske regering - fejlslagne politik på området.
- Immigration er et af de største problemer for EU i dag. EU-landene forsøger at finde en løsning. Men Ungarn kan ikke vente længere, siger Szijjarto.
Derfor vil regeringen opføre et hegn langs den 175 kilometer lange grænse.
- Vi taler om en grænsestrækning på 175 kilometer, og den kan lukkes med et fire meter højt hegn. Indenrigsministeriet har modtaget ordre til at forberede dette, siger Peter Szijjarto.
Ungarn har gjort sig upopulær blandt mange af kollegerne i EU på grund af tiltag, som går alvorligt på kompromis med menneske- og borgerrettigheder.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned