Uro i Ukraine: Tværpolitisk gruppe skal tackle krise
Ukraines præsident, Viktor Janukovitj, vil nedsætte en speciel kommission, der skal løse den voksende politiske krise i det store land i Østeuropa.
Det siger Janukovitj søndag efter at have mødtes med oppositionsleder Vitalij Klitsjko, som er tidligere verdensmester i sværvægtsboksning. Mødet fandt sted i præsidentens residens uden for hovedstaden, Kijev.
Kommissionen skal bestå af repræsentanter fra regeringen, præsidentens administration og oppositionen, lyder det. Arbejdsgruppens første møde er mandag, og de skal "kigge på emnet at regulere den politiske krise", lyder det.
Kijev blev søndag aften og natten til mandag rystet af kampe mellem politi og demonstranter.
Tåregassen hænger i gaderne, flammer fra brændende busser lyser nattehimlen op, og brosten er blevet gravet op for at blive anvendt som kasteskyts sammen med molotovcocktails. Politiet har svaret igen med chok-granater og vandkanoner.
De førende oppositionsledere tager afstand fra volden, hvor hardcore, radikale grupper lader til at spille en hovedrolle.
Men der har også været rigtigt mange almindelige mennesker på gaden i Kijev.
Flere end 100.000 regeringskritiske demonstranter - nogle kilder sig op til 200.000 - viste søndag deres protest mod en kontroversiel lov, der gør det yderst vanskeligt at afvikle større demonstrationer.
USA er "dybt bekymret over volden, som finder sted på gaderne i Kijev", lyder det.
Washington opfordrer den ukrainske regering til at afholde samtaler med oppositionen for at finde en fredelig løsning på den politiske krise.
Vreden i Ukraine er kommet i kølvandet på præsident Janukovitjs beslutning om ikke at underskrive en handels- og associeringsaftale med EU. I stedet valgte Ukraine at indgå aftaler med Rusland.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned