Mens Libyens statslige tv rapporterer om demonstrationer til fordel for landets mangeårige leder, Muammar Gaddafi, siger øjenvidner til britiske BBC, at vrede regeringsmodstandere er stødt sammen med politi og regeringstilhængere i byen Benghazi i den østlige del af landet.
Sammenstødene i Benghazi kommer angiveligt efter, at en lokal menneskeretsforkæmper er blevet anholdt af myndighederne i byen.
Den anholdte er en kendt lokal advokat, der i længere tid har talt Gaddafi og hans styre midt imod.
Efter advokatens anholdelse, blev han afhørt og senere sat på fri fod. Alligevel fortsatte demonstrationer, siger øjenvidnerne til BBC.
Der er ingen uafhængig bekræftelse på demonstrationerne, hvor godt et par tusinde skulle have deltaget.
Demonstranterne smed sten mod politiet og regeringstilhængerne, mens politi anvendte vandkanoner, tåregas og skød med gummikugler mod demonstranterne.
En række arabiske lande har været ramt af omfattende protester mod autoritære ledere i flere uger. Præsidenterne i Tunesien og Egypten er sat fra magten, og i de seneste dage har der været folkelige opstande i Yemen, Algeriet og Bahrain.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned