Urolighederne i Bahrain, der natten til torsdag kostede tre fredelige demonstranter livet, handler om penge, siger professor Jørgen Bæk Simonsen fra Københavns Universitet.
Ifølge mellemøstforskeren har den shiamuslimsk-ledede opposition i Bahrain siden starten af 1990'erne kæmpet for, at den regerende familie anført af kong Hamad al-Khalifa skal dele landets økonomiske ressourcer mere ligeligt.
- Det her er fortsættelsen på en politisk diskussion, som har stået på siden 1990'erne, siger Bæk Simonsen.
- Den herskende familie har givet en række indrømmelser ved at ændre styreformen fra enevælde til konstitutionelt monarki. Samtidigt har man indført parlamentsvalg og lavet et nationalt charter, men oppositionen er ikke tilfreds med disse ændringer, siger han.
Omkring 60 mennesker er savnet efter at politiet fordrev demonstranter fra en protestlejr i hovedstaden Manama, siger den shiamuslimske politiker Ibrahim Mattar.
Han fortæller, at alle parlamentsmedlemmer fra det shiamuslimske partiet Wefaq forlader deres post i protest over styret.
- Vi føler, at dette var en beslutning om at gøre folk ondt, siger han til nyhedsbureauet Reuters.
Bahrains militær har advaret om, at det vil benytte alle midler for opretholde "sikkerheden" i landet.
Bahrains sunnimuslimske kongefamilie, der er del af et religiøst mindretal, gør klogt i at håndtere demonstrationerne i landet på fredelig vis, vurderer Bæk Simonsen.
- Selvom oppositionen i Bahrain umiddelbart ikke er del af et samlet oprør i den arabiske verden, så har enhver indbygger i den arabiske verden set, hvad en koordineret demonstration kan skabe, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie