Den amerikanske ambassade i Oslo advarede for tre år siden regeringen i Washington mod radikalisering og radikalisme, som kan føre til terror i Norge.
Det fremgår af dokumenter, der er lækket til Wikileaks, og som Aftenposten og Svenska Dagbladet har fået adgang til.
Her kan det læses, at amerikanerne opfatter norsk politi som defensivt og ude af stand til at gå imod de ekstreme islamistiske miljøer. Det norske terrorberedskab er modsat det danske og det svenske dårligt rustet.
I Indberetningen fra ambassaden i Oslo til det amerikanske udenrigsministerium hedder det, at Norge kan komme galt af sted, hvis ikke der hurtigt sættes ind. Unge fra det nordlige Pakistan, der står uden for arbejdsmarkedet i Norge, udpeges som en risikogruppe.
Meddelelsen er sendt til daværende udenrigsminister Condoleezza Rice, CIA og FBI i november 2007. Dokumentet er det første i en serie, hvor amerikanerne analyserer muslimerne i Norge.
Baggrunden, for at ambassaden reagerer, er anholdelsen af den senere terrorfrikendte Arfan Bhatti.
De norske politikere beskyldes for at være passive og træge og ude af stand til at forholde sig til den islamistiske radikalisering.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie