USA fordømmer Hamas: Barbarisk brud på våbenhvile
Den varslede våbenhvile i Gazastriben nåede knap at gå i gang fredag morgen, før den var brudt, og siden har de stridende parter bebrejdet hinanden for kollapset af den skrøbelige fred.
Det Hvide Hus i Washington fordømmer, at Hamas ifølge israelerne gik løs på landets soldater umiddelbart efter begyndelsen af våbenhvilen, der skulle vare 72 timer.
To soldater meldes dræbt, mens en tredje angiveligt blev bortført i forbindelse med, at en selvmordsbomber angreb israelere, der var i færd med at ødelægge Hamas' tunneler, som de bruger til at nå israelsk territorium.
- Det vil være en ganske barbarisk overtrædelse af aftalen om våbenhvilen, siger talsmand Josh Earnest til CNN.
Han opfordrer til en øjeblikkelig løsladelse af den bortførte israeler, den 23-årige løjtnant Hadar Goldin.
En talsmand for Israels militær siger ifølge CNN, at den 23-årige blev taget til fange halvanden time efter våbenhvilens begyndelse klokken otte lokal tid.
Hos Hamas insisterer en af gruppens ledere imidlertid på, at tilfangetagelsen fandt sted inden våbenhvilen, skriver det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu.
- Der er ingen retfærdighed i, at Israel bryder våbenhvilen, da soldaten blev taget til fange og de to andre dræbt allerede inden våbenhvilens start, siger Moussa Abu Marzouq til nyhedsbureauet ifølge dpa.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie