USA gennemfører to nye angreb på Den Islamiske Stat
USA har gennemført yderligere to angreb mod Den Islamiske Stat i Irak, efter kampfly fredag morgen bombede et mobilt artillerianlæg.
Det oplyser det amerikanske forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.
De seneste to angreb blev udført med henholdsvis kampfly og en drone.
Kampflyene angreb en islamistisk kolonne, mens droneangrebet var rettet mod en morterstilling. De fandt begge sted nordvest for den kurdiske by Arbil.
Flyene var lettet fra hangarskibet H.W. Bush, som befinder i den Den Persiske Bugt.
Det første angreb tidligere på dagen var rettet mod et mobilt artillerianlæg ikke langt fra den kurdiske region i Nordirak.
Præsident Barack Obama meddelte natten til fredag, at han har bemyndiget angreb på styrker fra Den Islamiske Stat, der de seneste måneder er trængt dybt ind i Irak og har udråbt et såkaldt kalifat.
I denne uge er titusinder af kristne i Nordirak og folk fra den religiøse yazidi-minoritet blevet drevet på flugt af islamisterne, der truer med at dræbe dem, medmindre de konverterer til islam.
Obama bemyndigede samtidig nedkastning af nødhjælp til op mod 40.000 mennesker fra yazidi-sekten, der har søgt tilflugt på bjerget Sinjar. De første forsyninger blev droppet tidligt på morgenen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie