USA og Irak er ved at "vende bladet for at gå i gang med en nyt kapitel", når de sidste amerikanske soldater forlader landet i slutningen af december.
Det fortalte præsident Barack Obama på et pressemøde i Det Hvide Hus, hvor han var flankeret af Iraks premierminister, Nuri al-Maliki.
- Efter næsten ni år slutter vores krig i Irak ved slutningen af denne måned, konstaterede den amerikanske præsident, og som efterfølgende talte om et nyt forhold "baseret på gensidig interesse og gensidig respekt".
Obama efterlod ikke nogen tvivl om, at alle amerikanske soldater trækkes helt ud af Irak. Men han advarede andre lande mod at blande sig i Iraks indre forhold.
Maliki kvitterede for støtten.
- Forholdet slutter ikke med tilbagetrækningen af den sidste amerikanske soldat. Det er først ved at begynde, sagde han.
Han lovede samarbejde, når det gælder sikkerhed og økonomi, herunder amerikanske olieselskabers interesser i Irak.
Efter pressekonferencen fortsatte Maliki og Obama til den militære kirkegård Arlington, hvor mange af de omkring 4500 amerikanere, der er faldet i Irak, er begravet.
Titusindvis af irakere er også dræbt under krig, oprør, sekterisk vold eller terrorangreb.
USA førte an i et internationalt angreb på Irak i marts 2003 og er det sidste land, der stadig har soldater i landet.
I øjeblikket er der 6000 soldater tilbage på tre baser. Da amerikanerne var flest i Irak, var der 170.000 soldater på 505 baser.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned