USA og Rusland kræver kamphandlinger stoppet i Nagorno-Karabakh
Demonstranter har samlet sig om regeringsbygningen i Armenien, efter Aserbajdsjan tirsdag sendte styrker med artilleriopbakning ind i Nagorno-Karabakh. Foto: Photolure/Reuters
Både Rusland og USA opfordrer Aserbajdsjan og Armenien til at lægge våbnene fra sig i Nagorno-Karabakh.
Både USA og Rusland opfordrer Armenien og Aserbajdsjan til at lægge våbnene fra sig i den omstridte region Nagorno-Karabakh.
Det sker, efter at Aserbajdsjan tirsdag sendte styrker med artilleriopbakning ind i området, som i dag fungerer som et de facto-selvstyre under Armeniens kontrol, for at tvinge regionen tilbage på aserbajdsjanske hænder.
Ruslands udenrigsministerium skriver i en pressemeddelelse, at ministeriet opfordrer til et "stop for fjendtlige handlinger og en eliminering af civile tab".
- I forbindelse med den skarpe eskalering af den væbnede konflikt i Nagorno-Karabakh opfordrer vi til, at de stridende parter omgående stopper blodudgydelserne, lyder det fra ministeriet.
Rusland var med som mægler, da Armenien og Aserbajdsjan i 2020 indgik en våbenhvile om området, der historisk set har været på skiftende hænder, men huser flere armenere end aserbajdsjanere.
Også den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, opfordrer Armenien og Aserbajdsjan til at lægge våbnene fra sig.
- Jeg snakkede med den aserbajdsjanske præsident Aliyev i dag og opfordrede ham til med det samme at stoppe militærhandlingerne i Nagorno-Karabakh, siger Blinken.
Der lød tirsdag eksplosioner i Nagorno-Karabakh, og mindst 25 blev dræbt, da Aserbajdsjan indledte "antiterroraktioner" i den omstridte enklave.
Gegham Stepanyan, som er menneskerettighedsombudsmand for den lokale administration, skriver på sociale medier, at 25 er dræbt. To af dem civile.
Det er tal oplyst fra lighuset i Stepanakert, som er den største by i Nagorno-Karabakh.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie