USA: Pakistan kendte ikke bin Ladens skjul

Der var ingen tegn på, at Pakistan vidste, at Osama bin Laden opholdt sig i landet, inden han blev dræbt, siger USA's forsvarsminister, Robert Gates.

Ved en pressekonference i Pentagon siger forsvarsministeren, at han "ikke har set noget bevis" for, at højtstående pakistanske ledere kendte til bin Ladens opholdssted, før han blev dræbt af amerikanske elitesoldater.

- Faktisk har jeg set beviser på det modsatte, siger Gates.

/ritzau/Reuters

Pakistans ledere havde ingen idé om, at Osama bin Laden skjulte sig i landet, siger USA's forsvarsminister.

Offentliggjort Sidst opdateret