USA vil sende et hold specialtrænede marineinfanterister til Japan, hvor de skal bidrage til hjælpe- og oprydningsarbejdet omkring atomkraftværket Fukushima.
Soldaterne er særligt uddannede i at arbejde på steder, der er udsat for kemisk, biologisk eller radioaktiv forurening, og er eksperter i oprydning af yderst radioaktivt materiale.
USA's forsvarsminister, Robert Gates, har godkendt, at 155 marineinfanterister sendes til Japan, oplyser den japanske tv-station NHK.
De ankommer muligvis til Japan allerede fredag, skriver Pentagon på sin hjemmeside.
Marinesoldaterne medbringer måleudstyr og medicinsk udstyr til personer, der er udsat for radioaktiv stråling, oplyser Pentagon.
Den amerikanske flåde har også tidligere ydet assistance til de japanske myndigheder i form af dykkere og udstyr, ligesom USA har sendt atomeksperter til landet.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie