En appeldomstol i Californien afviser en anmodning fra den polsk-franske filminstruktør Roman Polanski om, at en retssag mod ham for seksuelle overgreb mod en mindreårig pige i 1977 droppes.
I stedet fastslog domstolen, at der var tale om "særdeles alvorlige anklager".
Polanski har siden september været tilbageholdt i Schweiz som følge af den gamle sag. I begyndelsen af december blev han løsladt fra et fængsel i nærheden af Zürich og overført til sit feriehus i Gstaad. Her skal Polanski opholde sig, indtil det er blevet besluttet, om han skal udleveres til USA.
Polanski har været eftersøgt af de amerikanske myndigheder lige siden, han i 1978 flygtede fra USA efter at have indrømmet et sexovergreb mod en 13-årig pige.
Anklagemyndigheden i USA kræver fortsat, at den 76-årige filminstruktør bliver udleveret for at blive stillet til ansvar for overgrebet i 1977.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned