USA vil modgå atomtrussel fra Nordkorea med raketter
USA forhandlere med en række lande om at udelukke Nordkorea fra det internationale banksystem.
USA planlægger så hurtigt som muligt at opstille et system af luftværnsraketter i Sydkorea, der kendes under betegnelsen Thaad.
Det sker som en reaktion på den fart, som Nordkorea har med dets atomvåbenprogram, siger den amerikanske viceudenrigsminister for Østasien, Daniel Russel.
Han fortæller under en høring i Kongressen, at USA forhandler med internationale partnere, herunder europæerne, om at nægte Nordkorea adgang til det internationale banksystem.
Det skal være svaret på, at Nordkorea tidligere på måneden gennemførte endnu en atomprøvesprængning.
Flere fremtrædende amerikanske forsvarsanalytikere siger, at de fortsatte nordkoreanske atomprøvesprængninger stiller USA, Kina og den øvrige verden over for nogle valg, der kan blive meget ubehagelige.
Diplomatiet har hidtil været helt uden resultater, og det øger sandsynligheden for et militært angreb på Nordkorea for at stoppe regimet.
De peger på, at hvis udviklingen fortsætter, så vil Nordkorea kunne truet ikke bare Sydkorea, men også Japan og i sidste ende USA med et atomangreb.
Kina kunne som Nordkoreas nærmeste allierede tage affære over for Nordkorea, men de frygter, at det i sidste ende kan føre til et forenet Korea, hvor kineserne kan stå over for amerikanske soldater på deres kinesisk-koreanske grænse, påpeger disse eksperter. Det er det sidste, Kina ønsker.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned