Det amerikanske militær har forladt USA's største base i Irak under tilbagetrækningen fra landet. På det enorme område, der nu forvandles til et kasino, var der på et tidspunkt op mod 42.000 soldater og 65.000 ansatte.
Basen Victory, der ligger uden for Bagdad, er indrettet omkring et palads bygget af Saddam Hussein. Området er beskyttet af en 42 kilometer lang barriere af mure og pigtråd.
Da det fredag blev overdraget til Iraks regering, var det uden megen ceremoni.
- Vi underskrev blot en kontrakt, som ved et huskøb, siger en talsmand for den amerikanske hær, oberst Barry Johnson.
Præsident Barack Obama meddelte i slutningen af oktober, at næsten alle amerikanske soldater skal have forfaldt Irak ved årsskiftet.
Paladset blev gjort til amerikanske militært hovedkvarter lige efter invasionen af Irak i 2003.
I komplekset ligger flere paladser og villaer bygget af Saddam. "Vandpaladset al-Faw har 62 rum, hvoraf 29 er badeværelser eller baderum. Det siges at være inspireret af det franske Versailles, og det var indrettet i fransk stil.
Saddam Hussein fik uden for paladset bygget et mindesmærke over, hvad han kaldte sin sejr over USA i Kuwait-krigen i 1991. Men paladset endte med at blive den irakiske diktators sidste opholdssted, da han efter sin tilfangetagelse under Irak-krigen blev holdt som fange på en isoleret ø, inden han blev dømt til døden og henrettet.
Den irakiske regering håber, at basen kan blive omdannet til et indbringende kasino, men der er ikke fastlagt nogen tidsplan for projektet.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie