USA's udenrigsminister Hillary Clinton siger, at hun imødeser EU-topmødet og udsigten til en løsning for eurolandes gældskrise "med fortrøstning".
- Vi har tillid til, at I finder en løsning. Vi har stor tillid til Europa. Det er der absolut ingen tvivl om. Men vi har altså også brug for en plan, vi kan bakke op om for at kende vejen frem, siger Clinton, der onsdag og torsdag har deltaget i Nato-udenrigsministermødet i Bruxelles.
Clinton gentog på det afsluttende pressemøde i Nato-hovedkvarteret tidligere udsagn fra præsident Barack Obama og finansminister Timothy Geithner om, at USA er klar til at gøre sit for at hjælpe EU og eurolandene ud af krisen. Uden dog at blive konkret.
- USA er klar til at yde vores. Vi vil hjælpe jer med at løse krisen. Det er det rigtige at gøre. En løsning på Europas økonomiske udfordringer er også til gavn for vores økonomiske lykke. Vi ser os selv som jeres partner, jeres støtte, jeres ven, sagde Clinton.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned