Usikkerhed om dødstal i afghansk mudderskredstragedie
Foto: Farshad Usyan /Scanpix
Farshad Usyan /Scanpix
Først lød det, at over 2100 mennesker var omkommet, da et mudderskred fredag ramte en landsby i det nordøstlige Afghanistan.
Men lørdag eftermiddag fortæller afghanske myndigheder, at maksimalt 500 mennesker er omkommet som følge af mudderskredet.
- Baseret på på vores rapporter, ligger der 300 huse begravet under mudderet, siger Badakhshan-provinsens guvernør, Shah Waliullah Adeeb.
- Vi har en liste på 300 mennesker, der er bekræftet døde.
Det var angiveligt upræcise oplysninger fra borgere, der førte til den første udmelding.
- Vores første melding var baseret på udsagn fra lokale beboere. Den kom ikke fra vores tekniske hold, siger Gul Mohammad Bedar, viceguvernør i i Badakhshan-provinsen.
- Vi tror ikke, at det endelige dødstal vil overstige 500.
Viceguvernøren oplyser desuden, at redningsarbejdet er indstillet, da det er urealistisk at finde overlevende.
To mudderskred ramte fredag landsbyen, efter at en bjergskråning tidligere var kollapset.
Landsbybeboerne var til fredagsbøn i to moskeer, da de blev overrasket af det første mudderskred. Det andet skred ramte mange af dem, der var kommet til moskeen for at hjælpe efter det første mudderskred.
Badakhshan-provinsen er en afsidesliggende og bjergrig provins i det nordøstlige Afghanistan, som grænser op til Tadsjikistan, Kina og Pakistan.
Afghanistans præsident, Hamid Karzai, har sendt kondolencer til de berørte.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned