Valgnægteres fremgang ses som en trussel mod USA's demokrati
Mange støtter af ekspræsident Donald Trump holder den dag i dag stadig fast i, at Trump vandt præsidentvalget i 2020. Det blev stjålet fra ham via valgfusk, mener de. En tænketank har identificeret 249 såkaldte valgnægtere - alle republikanere - som stiller op ved midtvejsvalget. (Arkivfoto). Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Flere republikanske kandidater ved midtvejsvalget støtter Trumps påstand om valgsvindel. Hvis de bliver valgt, kan demokratiet blive nedbrudt, advarer sociolog.
Ritzau RitzauJens Bjarke Holst/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Demokratiets tilstand optager mange amerikanere før midtvejsvalget på tirsdag, den 8. november.
For tidligere præsident Donald Trumps påstande om valgfusk ved præsidentvalget i 2020 hænger stadig ved. Flere republikanere - vælgere såvel som opstillede kandidater - har taget retorikken til sig.
Og det vækker bekymring.
USA's demokrati har den største risiko for at gå i opløsning siden Anden Verdenskrig. Sådan lyder advarslen fra Mark Bayer, som er tidligere stabschef i det amerikanske Senat.
Valgnægterne, som de kaldes, kan blive et stort problem, mener han.
Annonce
- Troskab til "den store løgn" (Trumps påstand om valgfusk, red.) er et stort kampagnetema for mange af valgnægterne, som stiller op ved valget.
- Hvordan vil disse kandidater reagere på at tabe deres egne valg på retfærdig vis?, spørger Mark Bayer.
Tænketanken Brookings Institution har identificeret 345 såkaldte valgnægtere - alle republikanere - som stiller op ved midtvejsvalget. Her kæmpes der om blandt andet pladser i Kongressen og guvernørposter.
Ifølge tænketanken står 199 af dem - 58 procent - til at gå sejrrigt ud af midtvejsvalget.
Den politiske sociolog Barbara Wejnert, som underviser ved University of Buffalo i New York, ser mørke skyer over det amerikanske demokrati.
- Politiske analyser indikerer, at de fleste demokratier ikke opløses ved revolutioner eller militære kup, men at de nedbrydes indefra.
- Og det kan ske for det amerikanske demokrati, hvis valgnægtere bliver valgt, såvel som hvis Trump bliver valgt som præsident igen, siger hun.
Der er aldrig blevet fremlagt beviser for Trumps påstande om valgsvindel i 2020. De er derimod blev tilbagevist igen og igen. Men valgfusk er altså alligevel et tema to år senere.
Når det handler om kampen for demokratiet, foregår de vigtigste valgræs i de 39 delstater, hvor der skal vælges guvernører, justitsministre og de øverste embedsmandsposter.
Der er aldrig blevet fremlagt beviser for Donald Trumps påstande om valgsvindel i 2020, men påstandene fylder alligevel ved det amerikanske midtvejsvalg to år senere. (Arkivfoto). Foto: Matt York/Ritzau Scanpix
For det er personerne i disse forskellige stillinger, som fører valgtilsyn og holder øje med stemmeoptællingen og bekræfter resultaterne.
Annonce
Med andre ord er de nøglepersoner i den demokratiske proces.
Derfor skaber det nervøsitet, at der kan komme flere i disse stillinger, som måske - uden belæg - vil sætte spørgsmålstegn ved officielle resultater.
Organisationen States United Action, der arbejder for at beskytte demokratiet, skønner, at 58 procent af den amerikanske befolkning har mindst en valgnægter, der fører tilsyn med valg i deres delstat.
Professor Ann Crigler fra University of Southern California har beskæftiget sig intensivt med politik og nyhedsmedier.
Hun er også bekymret for, hvad konsekvenserne kan blive, hvis valgnægtere, som taber deres valg, forsøger at betvivle resultatet.
Men valgnægtere, der sejrer, kan blive et endnu større problem, mener hun.
For de vil få magtfulde poster, hvor de potentielt kan ændre valgreglerne, så reglerne er til fordel for deres foretrukne kandidater.
- Demokratiet er skrøbeligt og sårbart over for korruption, hvis ikke der er årvågne og ærlige aktører i stemmeprocessen, siger Ann Crigler.
/ritzau/AFP
Donald Trumps store løgn
* Ekspræsident Donald Trump refererer til præsidentvalget i 2020, hvor han tabte til Joe Biden, som "Den store løgn".
* Trump hævder, at der foregik valgsvindel, og hans tilhængere bakker op om påstanden, selv om der ingen beviser er for det. Der er til gengæld beviser for, at Biden vandt valget på retfærdig vis.
* Mange republikanske kandidater ved midtvejsvalget har også taget retorikken til sig og hævder, at der foregik valgsvindel ved præsidentvalget. De har fået betegnelse "valgnægtere" i amerikanske medier.
* Trump har givet sin støtte til mere end 200 republikanere, der stiller op ved midtvejsvalget. En forudsætning for støtten fra Trump har været, at de skulle bakke op om påstanden om "den store løgn".
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned