Vangelis er død - den græske oscarvindende komponist blev 79
Den græske komponist Evangelos Papathanassiou - også kendt som Vangelis - er død i en alder af 79 år. (Arkivfoto). Foto: Epa Ana Simela Pantzartzi/Ritzau Scanpix
Manden, der blandt andet står bag den flittigt brugte titelmelodi til "Chariots of Fire" er død. Han blev 79.
Den græske elektrokomponist Evangelos Papathanassiou - også kendt som Vangelis - er død i en alder af 79 år. Det skriver Reuters på baggrund af det græske nyhedsbureau Athens News Agency.
Han døde sent tirsdag aften, oplyser hans advokat ifølge Reuters uden at uddybe dødsårsagen.
Ifølge flere græske medier er Vangelis død på grund af coronavirus. Det bliver ikke forklaret nærmere, hvordan virusset har påvirket hans helbred.
Vangelis skal ifølge græske medier være gået bort i Frankrig, hvor han delvist levede. Vangelis levede også i den engelske hovedstad, London, og den græske hovedstad, Athen.
I hjemlandet er det langt fra gået ubemærket hen, at Vangelis er gået bort. På Twitter anerkender den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, den nu afdøde kunstner.
- Vangelis Papathanassiou er ikke længere iblandt os. Musikkens verden har mistet den internationale kunstner Vangelis, skriver premierministeren.
Under kunstnernavnet Vangelis blev musikeren særligt kendt for titelmelodien til filmen "Chariots of Fire" fra 1981. En melodi, som han fik en Oscar for. Og som siden er blevet brugt flittigt i adskillige andre film. Heriblandt "Madagascar" og "Bruce Almighty".
Vangelis slog igennem i 1968 med rockbandet Aphrodite's Child og sangen "Rain and Tears". Bandet blev opløst i 1978, hvorefter Vangelis gik solo som komponist, hvor han har stået bag flere velkendte filmmelodier.
Han står blandt andet bag musikken til filmene "Blade Runner" og "1492", der begge af instrueret af Ridley Scott.
I en periode i 1980'erne lavede Vangelis desuden musik med den britiske musiker Jon Anderson. Sammen udgav de fire album.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie