Verdens dårlige løsninger på energikrisen rykker klimamål længere væk

Lande verden over har grebet energikrisen forkert an.

For den har fået lande til at skrue op for fossile brændsler, på et tidspunkt hvor der er brug for skridt i den stikmodsatte retning.

Det konkluderer Climate Action Tracker, som udarbejder uafhængige analyser af regeringers tiltag på klimaområdet, i en ny rapport.

Rapporten blev offentliggjort torsdag ved klimatopmødet COP27 i Sharm el-Sheikh, Egypten.

Rapporten fokuserer særligt på problemerne ved nye investeringer i det fossile brændsel flydende naturgas (lng) - for eksempel for at dække for Europas tab af gas fra Rusland.

- Energikrisen har overskygget klimakrisen, konkluderer Bill Hare.

Han er administrerende direktør i organisationen Climate Analytics, som er en af organisationerne bag Climate Action Tracker.

- Vores analyser viser, at foreslåede, godkendte og igangværende projekter for lng i høj grad overstiger, hvad der er nødvendigt for at erstatte russisk gas.

- Vi ser et stort skub for udvidet lng-produktion og -import på tværs af kloden. I Europa, Afrika, Nordamerika, Asien og Australien. Det kan føre til, at globale udledninger overstiger farlige niveauer.

- At øge vores afhængighed af fossil gas bør aldrig være løsningen på vores nutidige klima- og energikriser.

De planlagte lng-projekter mellem 2021 og 2050 kan udgøre op mod ti procent af det CO2-budget, som verden har tilbage.

CO2-budgettet henviser til, hvor meget verden samlet set kan udlede uden at blive 1,5 grader varmere i 2100.

Med andre ord underminerer gasplanerne målet om helst at holde opvarmningen under 1,5 grader. I dag er kloden allerede 1,1 grad varmere end det førindustrielle niveau.

Konsekvenserne af klimaforandringerne bliver større, jo varmere det bliver. 1,5 grader bliver af forskere set som en kritisk grænse at overskride, når det handler om konsekvenser i fremtiden.

Derfor er energikrisens påvirkning af klimapolitik det seneste år problematisk. For året er blevet så godt som spildt, lyder det.

- Med regeringers fokus på energikrisen har det været et år med meget lidt handling på klimaområdet, siger professor Niklas Höhne fra New Climate Institute, den anden organisation bag Climate Action Tracker.

Han peger blandt andet på, at der siden COP26 i Glasgow sidste år nærmest ikke er kommet nye 2030-mål fra FN's lande.

Med de nuværende mål har verden kurs mod temperaturstigninger på 2,4 grader i 2100.

- Hvis det tal ser genkendeligt ud, så er det, fordi det er det samme som sidste år, konstateres det tørt fra Climate Action Tracker.

Der skal altså skrues ned for gasplanerne.

Energiforsyningen skal sikres på anden vis. Også selv om olie- og gasindustrien presser på for at få gjort gas til vejen ud af krisen.

- Faktum er, at vedvarende energi, effektivisering og elektrificering uden sammenligning er den billigste, hurtigste og mest sikre mulighed, hedder det i rapporten.

Verdens lande skal sadle om.

- For at mindske opvarmningen til 1,5 grader skal lande skifte til at være i alarmberedskab på klimaområdet, ligesom de er ved energikrisen, siger Niklas Höhne.

/ritzau/

Den triste sandhed på klimatopmødet: Lige nu er det virksomhederne, der redder klimaet