Vesten kalder Putins angreb på byer for uacceptabel
- Det er en opvisning af svaghed hos Putin, ikke styrke, siger Belgiens regeringsleder.
Ruslands affyringer af missiler ind over civile områder i Ukraine er uacceptabel. Det skriver Storbritanniens udenrigsminister, James Cleverly, på Twitter mandag middag.
- Det er en opvisning af svaghed hos Putin. Ikke styrke, skriver han.
Den franske præsident, Emmanuel Macron, siger, at han er i tæt kontakt med den ukrainske ledelse, og at Frankrig er parat til at hjælpe med yderligere militær støtte.
Frankrig siger, at Ruslands angreb på civile i Ukraine er en krigsforbrydelse. Det skriver Reuters.
Præsident Volodymyr Zelenskyj oplyser samtidig, at han har aftalt med den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, at der er behov for et hastemøde i G7-gruppen efter de russiske angreb.
G7 er et internationalt forum. Det består af de store industrilande - Frankrig, Japan, Tyskland, Storbritannien, USA, Italien og Canada.
Belgiens premierminister, Alexander De Croo, kalder, bombardementerne af Kyiv og af civile mål i andre ukrainske byer for "en forkastelig handling" fra Ruslands side.
- Dette er en uacceptabel eskalering, siger den belgiske regeringschef. Han tilføjer, at dette styrker Belgiens vilje til at støtte Ukraine.
I Bruxelles fordømmer EU-Kommissionen de russiske missilangreb på Kyiv og andre byer som "barbarisk". Den advarer Hviderusland mod at deltage i Ruslands drab på civile.
- Ruslands handlinger hører ikke hjemme i det 21. århundrede, siger EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell.
- Russernes angreb er barbariske og kujonagtige ... Det er angreb rettet mod uskyldige civile på vej til skole og arbejde, siger Peter Stano, talsmand for EU-Kommissionen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie