Vidunderdreng sætter Bill Gates skakmat på 80 sekunder
Bill Gates, en af verdens rigeste personer, fik ikke noget foræret, da han fredag mødte skaksportens nykårede verdensmester, Magnus Carlsen.
Efter bare at have flyttet rundt på skakbrikkerne ni gange havde den 23-årige nordmand udmanøvreret Bill Gates.
Inden matchen i London sagde Bill Gates, at udfaldet var afgjort på forhånd. Og det fik han ret i.
Det tog kun Magnus Carlsen ét minut og 20 sekunder at sætte Microsoft-stifteren skakmat.
- Wow, det var hurtigt, sagde Gates til Carlsen, der på grund af sit udseende og fremtræden omtales som "skakkens Justin Bieber" efter det canadiske popidol.
Den 58-årige amerikaner, der af magasinet Forbes er rangeret som verdens andenrigeste person efter mexicaneren Carlos Slim, blev spurgt af den norske tv-vært Fredrik Skavlan, hvornår han føler sig intellektuelt underlegen.
- Når jeg spiller skak mod ham (Carlsen, red.), svarede Gates ifølge Huffington Post.
Magnus Carlsen vandt i november for første gang VM-titlen, da han uden besvær besejrede den forsvarende mester, Viswanathan Anand fra Indien.
Allerede som 13-årig opnåede Carlsen status som stormester.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned