Vilde dyr over hele kloden er forurenet af usynlige kemikalier
PFAS-skum, der er samlet på overfladen i et vandløb. (Arkivfoto). Foto: Jake May/Ritzau Scanpix
Både pandaer, søløver og tigre er forurenet af PFAS-stoffer. En ny undersøgelse viser, at hundredvis af vilde dyrearter over hele kloden er forurenet.
Ritzau RitzauLukas Nørgaard Bødiker/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Det er over alt. Det usynlige stof PFAS sniger sig ind alle vegne.
Nu er det også i det vilde dyrerige.
Hundredvis af vilde dyrearter over hele kloden lige fra pandaer til søløver og tigre er forurenet af de potentielt skadelige evighedskemikalier.
En gennemgang af hundredvis af fagfællebedømte undersøgelser - altså forskning, der er gennemgået af andre forskere - viser spor af de syntetiske kemikalier PFAS i over 300 dyrearter.
Det er kommet frem i en ny rapport fra Environmental Working Groups (EWG) PFAS Project Lab. Det er en non-profit, upartisk organisation dedikeret til at beskytte menneskers sundhed og miljøet.
Annonce
Kortlægningen af over 125 undersøgelser er den første globale gennemgang af problemet i dyrelivet, siger forfatterne bag rapporten.
I Danmark har der for nylig været stor fokus på det skadelige stof. Blandt andet i forbindelse med at det blev fundet i økologiske æg herhjemme.
En undersøgelse i Europa viser, at de såkaldte perfluoralkyl- og polyfluoralkylstoffer, kaldet PFAS, findes 17.000 steder på tværs af kontinentet.
Mere end 2000 af dem er klassificeret som farlige for menneskers sundhed.
- Hvis vi tester arter for PFAS-forurening, dukker de skadelige kemikalier op, og det er uanset land eller kontinent, siger EWG.
Rapporten slår fast, at PFAS belaster de europæiske sundhedssystemer hvert år for mange millioner.
Men der findes også mange blanke pletter på det globale kort.
Især i Afrika og Sydamerika, men det skyldes blandt andet mangel på data.
De ikkenedbrydelige PFAS-stoffer, som er kendt som evighedskemikalier, blev introduceret i 1940'erne.
Vandprøver viste et forhøjet PFAS-niveau i Svanesø i Skanderborg, og lystfiskere fik derfor besked på ikke at fiske i søen i januar i år. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Et af de mest kendte PFAS-stoffer er teflon, der bruges til køkkenudstyr som stegepander, så fedt ikke skal hænge ved.
Annonce
Kemikalieforurening fra PFAS har vist sig at udgøre flere sundhedsrisici for mennesker, heriblandt kræft.
Undersøgelsen konkluderer også, at Europa er langt mere forurenet af PFAS end tidligere antaget.
Forskerne mener, at det vil koste titusindvis af milliarder af euro at befri naturen for de farlige kemikalier.
- De nedbrydes ikke i naturen og er meget mobile, så de kan påvises i alt fra vand, luft, regn, oddere og torsk, kogte æg og til mennesker, siger forskerne.
I studierne har forskerne også undersøgt fremstillingen af PFAS.
De fandt 20 producenter af PFAS i Europa og 232 industrielle producenter - overvejende i Tyskland - hvor PFAS dukkede op i plastik, pesticider og vandtætte tekstiler.
Nu viser ny forskning, at der også er fundet PFAS-koncentrationer i vilde dyr, heriblandt tigre. (Arkivfoto). Foto: Dibyangshu Sarkar/Ritzau Scanpix
Nogle af evighedskemikalierne er kendt for at forårsage kræft og forplantningsproblemer. Men man ved meget lidt om den kombinerede virkning af stofferne.
En undersøgelse, som blev offentliggjort onsdag i tidsskriftet Environmental Health Perspectives, viser, at eksponering for flere PFAS-stoffer fundet i naturen kan føre til udviklingsforstyrrelser, hjerte-kar-sygdomme og flere typer kræft.
- De fleste mennesker bærer en blanding af kemikalierne i deres blod, lyder det i forskningen.
/ritzau/AFP
Hvad er PFAS
* PFAS er det overordnede navn for tusindvis af kemiske fluorstoffer, som er blevet brugt i en lang række industrier og produkter. De bliver også kaldt "evighedskemikalier", fordi de er meget svære at nedbryde.
* PFAS forekommer ikke naturligt, og alle fund af PFAS skyldes en form for menneskelig påvirkning.
* PFAS-forbindelser er både vand-, fedt- og smudsafvisende. De egenskaber gør, at PFAS-stoffer har været brugt i blandt andet brandskum, fødevareemballage og tekstiler. Derfor finder vi også PFAS mange forskellige steder i vores omgivelser.
* Ifølge Fødevarestyrelsen kan PFAS være hormonforstyrrende, øge kolesteroltallet i blodet, give lav fødselsvægt, skade immunforsvaret og leveren.
Seneste artikler
Henrik og Ulla er rejst flere hundrede kilometer for at fejre broerne
Kaj og Nannas Chevrolet var med i 1937 - nu skal den køre foran kronprinsen
Christian Jensen gav hug til Lars Boje og hyldede anonyme kilder
Ny streetbasketbane åbnet i Nakskov
Lokale folkeskoler blandt landets mest fagligt udfordrede
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen