Visa har suspenderet alle betalinger til WikiLeaks, oplyser en talsmand for betalings- og kreditkortkoncernen.
- Visa Europe har taget skridt til at suspendere Visa-betalinger på WikiLeaks' website indtil, der er foretaget yderligere undersøgelser af dets virke, og hvorvidt dette er i strid med Visas regler, hedder det i en erklæring fra Visa.
- Dette er en beslutning, vi selv har taget. Jeg er ikke bekendt med, at vi er kommet under nogen form for pres fra nogen regering, siger Visa-talsmanden til nyhedsbureauet AFP.
Visas rival MasterCard Worldwide tog et lignende skridt mandag.
Samtidig har PayPal, en banktjeneste på nettet, meddelt, at den ikke længere vil samarbejde med WikiLeaks. Det skyldes ifølge PayPal, at WikiLeaks har benyttet sin konto til at "tilskynde til, fremme, lette eller instruere andre i ulovligheder".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned