Det fortæller beboere og aktivister, som befinder sig i byen, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Oppositionssoldater - bevæbnet med raketdrevne granater - gik angiveligt til angreb på regimets kampvognsstillinger i den østlige del af byen, der ligger ved floden Eufrat.
Kampene i Deir al-Zor stilnede af søndag morgen, men tabstallet kendes endnu ikke.
- Vi har ingen oplysninger om antallet af døde, for ingen vover at gå ud på gaderne, fortæller aktivisten Ghaith Abdelsalam til nyhedsbureauet Reuters.
Angrebet opfattes som modsvar på hæroffensiven fra præsident Bashar al-Assads styrker, der i de seneste dage har ramt adskillige syriske byer og krævet et ukendt antal menneskeliv.
Blodsudgydelserne finder sted midt i en FN-opbakket våbenhvile, som trådte i kraft 12. april, men som endnu ikke har kunnet stoppe volden i Syrien.
FN vurderer, at mindst 9000 mennesker er omkommet, siden opstanden mod Assad begyndte for 14 måneder siden.
Menneskerettighedsgruppen Syrian Observatory for Human Rights sætter tallet højere og skønner, at flere end 11.000 mennesker har mistet livet.
Opstanden mod Assad begyndte i lighed med andre opstande i arabiske lande med fredelige demonstrationer mod landets autoritære styre.
Assad og hans hærs brutale forsøg på at nedkæmpe opstanden radikaliserede de regeringskritiske aktivister, og opstanden har på de seneste måneder udviklet sig særdeles blodigt.
Så sent som lørdag formiddag eksploderede en bilbombe i landets næststørste by Aleppo og dræbte mindst fem mennesker.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned