Wagner-gruppen fortsætter ufortrødent i Afrika trods weekendens oprør

Selv om Wagner-gruppens popularitet i disse dage daler i den russiske top, skal gruppen alligevel løbe Ruslands ærinder i Afrika.

Der bliver ikke rørt ved de opgaver, som den private militære gruppe bestående af lejesoldater udfører på Ruslands vegne på det afrikanske kontinent.

Det slår Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, fast.

Dermed tyder det ikke på, at Wagner-gruppens oprør i weekenden mod det russiske militærs top får konsekvenser for lejesoldaternes virke i Afrika.

Hændelserne i Rusland skal ikke påvirke Ruslands forhold til "partnere og venner" i Afrika. Det siger Lavrov i et interview med statsmediet RT.

Han lover, at Wagner-gruppens folk bliver i Den Centralafrikanske Republik (CAR) og Mali. Det er de to lande i Afrika, hvor den har størst tilstedeværelse.

- Arbejdet vil selvfølgelig fortsætte. Både CAR og Mali appellerede til Wagner om at sikre sikkerhed for deres ledere.

- Der er ingen panik. Jeg ser ingen ændringer i forholdet mellem relevante afrikanske lande og Rusland, siger Lavrov ifølge The Guardian.

Landene er vigtige rent strategisk for Rusland. Den russiske ledelse i Kreml ser dem som et springbræt til at få større indflydelse på kontinentet. Og for at sikre mere diplomatisk støtte i internationalt regi.

Samtidig huser landene værdifulde naturressourcer.

Wagner har været i CAR siden 2018. Den har beskyttet styret og hjulpet det med at bekæmpe oprørere. I løbet af årene er gruppen blevet en magtfuld militær, politisk og økonomisk magt i det ustabile land.

Den har været til stede i Mali med cirka 1000 soldater siden december 2021 efter et militærkup. Her har den slået islamister og andre oprørere ned.

Fælles for indsatsen i begge lande er, at gruppen er blevet anklaget for begå grusomheder. Og at begge regimer ifølge analytikere risikerer at falde, hvis gruppens indsats mindskes.

Ifølge Lavrov lod Europa og særligt Frankrig de to lande i stikken ved at forlade dem. Derfor trådte Rusland og Wagner til "for at sikre deres lederes sikkerhed".

Spørgsmålet er nu, hvilken betydning det skrantende forhold mellem Wagner-gruppens leder, Jevgenij Prigozjin, og den russiske præsident, Vladimir Putin, får for gruppens fremtidige arbejdsopgaver.

Maxime Audinet, forsker ved det franske militærstrategiske institut Irsem, forklarer over for mediet Politico, at Rusland og Wagner-gruppen er indbyrdes afhængige af hinanden.

Gruppen har brug for at få militært udstyr fra den russiske stat. Og den russiske stat har brug for, at lejesoldaterne går ind i områder, hvor man officielt set ikke ønsker at sætte fodaftryk.

For eksempel har CAR en forsvarsaftale med Rusland - ikke med Wagner. Men Rusland har så hyret Wagner-gruppen til at klare opgaven.

Foreløbig ser det ikke ud til, at krisen i Rusland påvirker indsatsen i Afrika.

Og det er svært at forudsige, hvad weekendens hændelser får af betydning. Men det vil uundgåeligt få konsekvenser, siger Maxime Audinet.

I det hele taget bør afrikanske lande passe på med at sætte deres lid til Wagner-gruppen. Den advarsel gentog USA mandag i kølvandet på uroen i Rusland.

- Beskeden vi tidligere har givet til disse lande - både offentligt og bag lukkede døre - er, at når Wagner går ind i et land, så følger død og ødelæggelse med.

- Man ser Wagner udnytte lokalbefolkninger. Vi ser dem begå overtrædelser af menneskerettigheder.

- Det, der skete i weekenden, styrker de bekymringer om ustabilitet, som vi tidligere har udtrykt om Wagner, sagde talsperson for det amerikanske udenrigsministerium Matthew Miller ifølge AFP.

/ritzau/