Polens mest kendte oppositionsleder under kommunistæraen, Lech Walesa, rejser om få uger til Tunesien for at undervise befolkningen i det nordafrikanske land om overgang til demokrati.
Det oplyser det polske udenrigsministerium.
Talsmand for udenrigsministeriet Marcin Bosacki siger, at den tidligere leder af fagbevægelsen Solidaritet ventes at besøge Tunesien den 28.-30. april.
- Målet er at dele den polske erfaring med overgang fra diktatur til demokrati med det tunesiske samfund, forklarer Bosacki.
- Og hvem er bedre til det end Lech Walesa? Han er ikonet fra den polske overgangsperiode. Han er manden, der tilbagelagde rejsen fra start til slut, som grundlægger og leder af Solidaritet, og siden den første præsident for det demokratiske Polen, tilføjer han.
Walesa, der i dag er 67 år, skal efter planen deltage i en konference om den tunesiske befolknings rolle i Jasmin-revolutionen, der i januar førte til fjernelsen af præsident Zine El Abidine Ben Ali.
Tunesien skal have parlamentsvalg 24. juli. Det er de første demokratiske valg, siden Ben Ali blev styrtet efter 23 år ved magten.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned