Washingtons tætpakkede luftrum har i årevis udfordret piloter
Det var et spørgsmål om tid, før en katastrofe ville indtræffe i Washingtons luftrum, siger tidligere pilot.
Luftrummet omkring den amerikanske hovedstad, Washington D.C, er både tætpakket og komplekst at forstå som pilot.
Det fortæller flere personer til det amerikanske nyhedsbureau AP, efter at et passagerfly og en militærhelikopter onsdag kolliderede nær byen.
- Det var en katastrofe, der bare ventede på at ske, siger Ross Aimer, der er tidligere pilot hos luftfartsselskabet American Airlines.
Han er i dag chef for luftfartskonsulentfirmaet Aero Consulting Experts.
- Os, der har været i branchen længe, har i lang tid forgæves råbt op om, at sådan noget her ville ske, fordi systemerne er presset til det yderste, siger han.
Selv i optimale vejrforhold kan piloter blive udfordret i luftrummet nær lufthavnen Ronald Reagan Washington National Airport.
Her skal de både navigere mellem massevis af passagerfly, militære luftfartøjer og undgå at flyve ind i afspærrede områder, skriver AP.
67 personer menes at være omkommet i onsdagens ulykke.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned