WHO-eksperter forlader karantænehotel i Wuhan før granskning
Medlemmer af WHO's gruppe af eksperter forlader deres hotel i Wuhan efter coronakarantæne. Blandt eksperterne, der skal undersøge virussets oprindelse, er den danskeekspert i virusepidemier Thea Kølsen Fischer. Foto: Hector Retamal/Ritzau Scanpix
Hector Retamal/Ritzau Scanpix
Internationale eksperter fra Verdenssundhedsorganisationen skal undersøge coronavirussets oprindelse.
En gruppe viruseksperter fra Verdenssundhedsorganisationen WHO har afsluttet deres karantæne i den kinesiske storby Wuhan.
Dermed kan de indlede en undersøgelse af coronavirussets oprindelse.
Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.
Eksperterne har været i karantæne på et hotel i den kinesiske storby de seneste to uger.
Ifølge journalister fra AFP blev eksperterne, der alle bar mundbind, i bus transporteret væk fra karantænehotellet torsdag morgen dansk tid.
Gruppen, der blandt andre omfatter den danske ekspert i virusepidemier Thea Kølsen Fischer, blev placeret i karantæne, da de ankom til Kina den 14. januar.
De er rejst til Wuhan, da det var her, at coronavirusset for første gang blev registreret sent i 2019.
Eksperter vurderer, at virusset stammer fra flagermus, og at det siden har spredt sig fra et marked, hvor der blev solgt eksotiske madvarer.
Eksperter er stadig ikke sikre på, præcis hvor virusset kom fra, og hvordan det første gang blev overført fra dyr til mennesker.
USA har anklaget Kina for at skjule det reelle omfang af det første udbrud af virusset og for at give kinesiske forskere dårlige vilkår til at komme til bunds i sagen. Derfor har USA opfordret til en "transparent" undersøgelse ledet af WHO.
Det er anden gang under pandemien, at WHO sender et hold af eksperter til Kina. Et hold undersøgte sidste år myndighedernes reaktion på virusset snarere end dets oprindelse.
I juli sendte WHO desuden et hold til Kina for at indlede forarbejdet til undersøgelsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned