WikiLeaks-sladrehank skal for krigsret

Meningerne er delte om menig Bradley Manning, som angiveligt lækkede 700.000 fortrinsvis fortrolige militærdokumenter til WikiLeaks, og som nu skal stilles for en krigsret.

Det har kommandøren for militærdistriktet Washington, generalmajor Michael Linnington, besluttet.

Næste skridt er nu at få udpeget de militære dommere, som skal forberede og stå for selve retssagen.

Her risikerer Manning en livstidsdom. Han er tiltalt for blandt andet at have bistået fjenden og offentliggjort efterretningsoplysninger på internettet.

Samtlige 22 anklagepunkter bliver nu overdraget til militærdomstolen, meddeler USA's militær.

Den 24-årige Bradley Manning tjente som efterretningsanalytiker og fik fingre i de hemmeligstemplede filer, mens han var udstationeret i Irak.

Han blev arresteret i maj 2010 på en militærbase nær Bagdad. Ifølge efterforskerne er der fundet kontaktdata til WikiLeaks-grundlæggeren Julian Assange samt adskillige militærdokumenter på Mannings computer.

Ved en forberedende retshøring i december har soldatens forsvarere krævet en "mild" dom på maksimalt 30 års fængsel og argumenteret med, at afsløringerne ikke har forvoldt den store skade.

Til gengæld mener anklagemyndigheden, at der er knusende beviser for, at soldaten "konstant, bevidst og metodisk" tappede militærets computere for dokumenter, som han så sendte videre til WikiLeaks.

Hjemmesiden, der blandt andet har til formål at afsløre regeringers magtmisbrug, offentliggjorde de lækkede dokumenter fra juli 2010 til september 2011.

Det drejer sig om detaljerede oplysninger og vurderinger af den amerikanske krigsindsats i Irak og Afghanistan samt 260.000 diplomatiske referater fra amerikanske ambassader verden over.

Julian Assange afviser ethvert kendskab til Manning.

/ritzau/dpa