Yemens hær har vundet et vigtigt slag mod militante grupper i den sydlige del af landet lørdag, da soldater generobrede hovedbyen Zinjibar i provinsen Abyan. Det rapporterer det statslige nyhedsbureau Saba.
Den militante gruppe Islamisk Lov, der har kontakter til terrornetværket al-Qaeda, tog kontrol over Zinjibar tilbage i maj og har kontrolleret byen og egnen omkring byen siden da.
- Sikkerhedsstyrker har taget kontrol med byen og alle sikkerhedsinstitutioner og vil i de kommende dage finkæmme hele byen for modstandere, hedder det i en erklæring fra hæren.
Der er tale om den første større succes, siden den yemenitiske hær indledte en offensiv mod militante muslimske grupper i den sydlige del af landet for to måneder siden.
Siden regeringsfjendtlige demonstrationer mod Yemens autoritære præsident, Ali Abdulah Saleh, begyndte i januar, har militante grupper udnyttet svækkelsen af centralregeringen i hovedstaden Sanaa og taget kontrol med flere byer i den sydlige del af landet.
Zinjibar ligger strategisk vigtig i forhold til transport af olie fra arabiske lande til Europa.
Vestlige lande har udtrykt bekymring for, at militante grupper med forbindelser til al-Qaeda skal få fodfæste i det sydlige Yemen og anvende regionen til angreb på vestlige interesser.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned