Yemens præsident, Ali Abdullah Saleh, og oppositionen har onsdag underskrevet en magtoverdragelsesaftale i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh.
Aftalen, der er foreslået af Golfens Samarbejdsråd, bestemmer, at magten overføres til præsidentens stedfortræder, Abd-Rabbo Mansour Hadi, som overværede underskrivelsesceremonien.
Aftalen er et forsøg på at afslutte måneders demonstrationer, som har kastet det arabiske land ud på kanten af en borgerkrig, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Saudiarabisk stats-tv har sendt direkte billeder af Saleh, der underskriver aftalen, mens Saudi-Arabiens kong Abdullah og kronprins Nayef ser på.
Medlemmer af Yemens opposition har underskrevet overdragelsesaftalen efter præsident Saleh.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned