Yemens præsident, Ali Abdullah Saleh, vil træde tilbage og organisere parlamentsvalg inden januar 2012. Han nægter samtidig at overdrage magten uden at vide, hvem efterfølgeren bliver, siger en af præsidentens rådgivere tirsdag.
- Præsident Ali Abdullah Saleh har sagt, at han vil overdrage magten ved et parlamentsvalg og ved etablering af demokratiske institutioner sidst på året 2011 eller i januar 2012, siger Salehs pressesekretær, Ahmed al-Sufi.
- Ali Abdullah Saleh stiller ikke selv op. Ali Abdullah Saleh vil ikke træde tilbage uden at vide, hvem han overdrager magten til, siger al-Sufi.
En koalition af de mest betydningsfulde oppositionsgrupper i Yemen afviser tirsdag præsidentens tilbud om at træde tilbage.
- Oppositionen afviser tilbuddet, og de kommende timer vil blive afgørende, siger Mohammed al-Sabry, der er talsmand for den vigtigste af oppositionens paraplygrupper.
USA's forsvarsminister, Robert Gates, der er på besøg i Rusland, siger tirsdag, at han er bekymret for den manglende stabilitet i Yemen og den indflydelse, det vil få på kampen mod terrorisme.
Gates vil dog ikke udtale sig om, hvorvidt Yemens præsident skulle forlade embedet øjeblikkelig. Præsident Saleh befinder sig midt i et folkeligt oprør, hvor også en del af landets herskende klasse vender landets leder gennem 32 år ryggen.
På spørgsmålet om, hvorvidt USA fortsat støtter Saleh, eller om det er på tide, at han træder tilbage, lyder svaret fra Gates:
- Jeg tror, at det ikke er op til mig at tale om interne forhold i Yemen. Men det er klart, at vi er bekymrede over den manglende stabilitet i landet.
Han tilføjer, at USA betragter al-Qaeda på Den Arabiske Halvø, AQAP, som den måske allerfarligste organisation.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned