Styrker, der støtter Yemens præsident, Ali Abdullah Saleh, har dræbt mindst 40 mennesker, heriblandt en række systemkritiske ved angreb lørdag i hovedstaden Sanaa, oplyser øjenvidner og hospitalskilder.
- Flere end 40 mennesker er blevet dræbt lørdag under adskillige træfninger, som har fundet sted på kryds og tværs af Sanaa, heriblandt Forandringspladsen, der har været epicenter for regeringskritiske demonstrationer siden februar, siger en aktivist.
Tidligere på dagen oplyste læge Mohammed al-Qabati, der arbejder på felthospitalet på Forandringspladsen, som Universitetspladsen kaldes i dag, at 17 mennesker var dræbt og andre 55 er såret ved angrebet.
Nogle af de dræbte var civile, mens andre var soldater fra dissidenten, general Ali Mohsen al-Ahmars første panserbrigade, siger Qabati.
Soldaterne indledte angrebet kort efter midnat, natten til lørdag, få timer efter Salehs tilbagevenden fra Saudi-Arabien. Der har han tilbragt tre måneder på at komme sig efter de skader, han pådrog sig under et attentat mod præsidentpaladset 3. juni.
Styrkerne åbnede ild med skydevåben, ligesom de også beskød Forandringspladsen med granater. Snigskytter skød også mod folk fra bygninger rundt om pladsen, siger øjenvidner.
Pladsen har været centrum for regeringskritiske aktiviteter, siden den blev besat af demonstranter i begyndelsen af året.
De seneste voldshandlinger har fået antallet af dræbte siden fredag op på 60, og siden en ny bølge af vold og uroligheder ramte hovedstaden sidste søndag er antallet af dræbte på knap 150.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned