Zelenskyj forventer russisk optrapning op til EU-topmøde
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, bevægede sig i weekenden ud af hovedstaden Kyiv for at tage på besøg hos de soldater, der kæmper i området omkring Mykolajiv og Odesa. Foto: The Presidential Office Of Ukraine/Ritzau Scanpix
Rusland vil intensivere angreb - ikke kun mod Ukraine, men også andre europæiske lande, advarer Zelenskyj.
Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, forventer, at Rusland vil optrappe angrebene mod Ukraine i den kommende uge, mens Ukraine venter på svar på, om de 27 EU-lande vil sige ja til at give landet status som kandidatland.
Det siger han i en videomeddelelse søndag aften.
- I denne uge bør vi fra Ruslands side forvente en intensivering af dets fjendtlige aktiviteter, siger Zelenskyj.
- Ikke kun mod Ukraine, men også mod andre europæiske lande. Vi forbereder os. Vi er klar, lyder det fra præsidenten.
Fredag meddelte EU-Kommissionen, at den indstiller Ukraine til at blive EU-kandidatland. Dermed sender man et klart signal om, at Ukraine er på vej til at kunne blive medlem af EU.
Det er EU's medlemslande, der skal træffe beslutningen. Det ventes at ske på et topmøde i Bruxelles torsdag og fredag.
Der er en forventning om, at Ukraine skal gennemføre yderligere reformer. Og et egentligt medlemskab vil formentlig ikke blive en realitet i flere år frem.
Men EU's udmelding har stor betydning for Ukraine, der ifølge præsident Zelenskyj har behov for håb, mens krigen raser.
- Det er et skridt, som helt sikkert vil bringe vores sejr nærmere, skrev han fredag på sociale medier.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned