Fanerne er en meget vigtig del af den officielle og højtidelige åbning af et landsstævne. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Der blev spillet golf, dyrket yoga, skudt, spillet badminton, løbet, lavet gymnastik og nydt store shows og masser af musik da en stor flok lokale var til DGIs landsstævne i Svendborg.
SVENDBORG: Der var både sol og regn til de knap 21.000 deltagere i DGIs landsstævne i Svendborg for nylig. Og de mange deltagere fra Lolland-Falster var i ilden i både silende regn fredag og bagende sol lørdag.
Helt traditionelt var der parade gennem Svendborg på åbningsdagen for landsstævnet torsdag. Og da alle paradedeltagerne var på plads på det store landsstævnestadion, var der højtidelig åbning og imponerende kæmpeshow.
Men allerede torsdag morgen var de første aktive i gang, blandt andet René Christoffersen fra Hasselø. Han var med til landsstævnet både som gymnast på Afterrep Nord-holdet og som golfspiller.
Det var som golfspiller han skulle i ilden allerede klokken 9 torsdag morgen i bagende sol. Den gymnastikopvisning han var med i, var til gengæld fredag i silende regn. Men begge dele blev taget med højt humør.
Buksevand
Annonce
Som en anden lokal gymnast, Mia Johansen, sagde efter en opvisning, hvor der ikke kunne springes og rytmedelen var skruet væsentligt ned:
- Det er vilkåret i dansk sommer, men det er første gang, jeg har fået buksevand til en opvisning.
Nogle garvede gymnaster havde valgt at tage til landsstævne uden at være med på et gymnastikhold, som de ellers plejer. Denne gang havde flere valgt at tilmelde sig og så vælge fra de mange tilbud om "Kom og prøv".
Stine Søderberg og Jens Erik Frimann fra Vesterborg havde valgt at deltage i noget, de aldrig havde prøvet før, biathlon.
Koncentration hos skytterne. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
De var begge helt tilfredse med oplevelsen og deres egen indsats på de fem gange 1.200 meters løb og fire omgange skydning.
Berit Gammelby og Karin Ringsing var cyklet fra Guldborg til Svendborg og de prøvede ting af som Kundalina yoga, noget ingen af dem kendte i forvejen. Det var også en del af de to kvinders formål, at prøve noget nyt. Samtidig deltog de også for at få ny inspiration til deres hold hjemme i egne foreninger.
Mens Gina Kristiansens masterrep-kvinder måtte på gulvet i noget der mindede om en kæmpe vandpyt og med regnen silende ned om fredagen, var Charlotte Bjerres rytmekvinder fra Sydøstlolland, nødt til at tage sokker på, for ikke at brænde fødderne på det meget varme scenegulv lørdag.
Efter fredagens regn kom lørdagens meget varme sol. Rytmekvinderne fra Sydøstlolland ville normalt have givet opvisning i bare tæer, det var gulvet alt for varmt til. De måtte trække sokker på, for at undgå brandvabler. Foto: PrivatPrivat
Der var stort bifald til begge hold, men kvinderne på Masterrep, fik ekstra mange opmuntrende tilråb og klap, fordi en stor del af deres opvisning foregår liggende på gulvet - de blev meget, meget våde.
Det regnede så meget, at kvinderne på Masterrep-holdet var plaskvåde allerede inden de gik på gulvet. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Også det store motionshold The Vikings fra Maribo måtte passe på deres fødder, da de imponerede med en sprudlende opvisning lørdag på landsstævnecentrums scene.
Annonce
Nogen der var helt ligeglade med regnvejret, var fire gutter fra Rødby Badmintonklub, hele deres fredag foregik i en hal. Her vandt de i øvrigt alle deres kampe.
Det 13. verdenshold havde deres sidste opvisning med fuldt show og det blev en triumf, med begejstret gymnastikkyndigt publikum.
Velkoordineret show
Også meget imponerende var efterskolernes show, tre gange i løbet af fredag og lørdag fyldte de knap 6.000 efterskoleelver landsstævnestadionets plæner op for udsolgte tilskuerpladser. Her er det ikke så meget de enkelte øvelser, men helheden når 5.700 unge mennesker, totalt velkoordineret, flytter sig rundt på et stort stadion.
Carpark Norths koncert til afslutningsshowet var fyldt med effekter som røg, ild og konfetti. Og så sang et kor af efterskoleelever med på et af numrene. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Udover at se og deltage i en masse forskellig idræt, var der masser af koncerter både, tors-, fredag og lørdag og ikke mindst til det store afslutningsshow, hvor Carpark North spillede. Et af numrene med et kæmpe kor af efterskoleelever.
Næste landsstævne er allerede om tre år, da årets landsstævne blev udskudt et år på grund af corona. Så da der blev sagt farvel søndag middag, blev der samtidig sagt vi ses i Vejle i 2025.
Seneste artikler
Se billederne: Endelig fik dronningen lov til at indvie sin bro
Kørte 157 km/t i 90-zone
Folketidende på plakaten i Tivoli
Hans snit er over 12, men for Nicolai er karaktererne ikke det vigtigste
Truende mand på station
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Lynnedslag i landejendom
Lokal lottospiller vinder 10 millioner
Sårbar kvinde mistede formue til lollandsk advokat
Medie: Ny rockerboss har lokale rødder