Det gælder et kulturelt overflødighedshorn, når Culthus i august lokker med endnu en udgave af sin store, Nykøbing-baserede børne- og ungefestival "KulturKlash". Festivaldagene byder på alt fra koncerter og skateevent til cirkusskole og snublefodbold, og denne gang har Culthus, i modsætning til tidligere år, placeret festivalen i en weekend, nemlig fredag 9. august til søndag 11. august.
- Vi har valgt at lægge festivalen i en weekend i et ønske om at give endnu flere mulighed for at kigge forbi, lyder det fra Culthus-leder Mette Lima, som tilføjer:
- Samtidig præsenterer vi et tætpakket program, hvor hver enkelt dags aktiviteter er skræddersyet forskellige målgrupper i endnu højere grad end tidligere. Det er lykkes os at hive nogle rigtig spændende artister fra mange forskellige genrer til årets festival. Det hele foregår på Kulturfabrikken på Industrivej i Nykøbing, og langt størstedelen af aktiviteterne på programmet er gratis at deltage i.
På koncertprogrammet fremhæver Culthus især dobbeltkoncerten med de to aktuelle navne Omar og Navid, som tænder op for gaderap og sommerstemning om aftenen på åbningsdagen 9. august. Festivalen begynder allerede om formiddagen, hvor det gælder en regulær hiphopfest for hele familien, som bandet "HipSomHap" leverer musik til. Mens fredagen altså står i musikkens tegn, så står der street art, gadesport og skaterkultur på programmet om lørdagen, og om søndagen er der dømt legedag. Hele programmet finder man på culthus.dk og på Facebook under navnet "Culthus Falster".
Glæd dig til en regulær hiphopfest for hele familien, som bandet "HipSomHap" leverer musik til. Foto: ArkivArkiv
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned