Forening for ocd-ramte i gang igen
Anita Bjerregaard Ejsner håber på at flere med ocd vil dukke op til foreningens møder. Hun er formand og gift med Lasse Bjerregaard Ejsner, der har ocd. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
OCD-foreningens afdeling i Nykøbing håber på flere deltagere til deres månedlige møder igen.
BLÆSEBJERG: Vi er kommet der i ti år, fortæller Anita og Lasse Bjerregaard Ejsner om OCD-foreningens afdeling i Nykøbing.
Det er Lasse, der har ocd og Anita tager med som pårørende. Så da lokalafdelingen var tæt på at lukke, fordi den daværende formand blev syg og trak sig, trådte Anita til.
- Vi er kommet der i så mange år, så jeg ved noget. Jeg syntes, det var synd, hvis ikke foreningen skulle være der, så jeg ville godt prøve, fortæller hun.
I omkring et år har Anita Bjerregaard Ejsner været formand for OCD-foreningens lokalafdeling i Nykøbing.
Hun håber, at få flere til at dukke op til foreningens møder. Foreningen har ligget stille under coronaen og har haft svært ved, at komme i gang igen.
- Alt foregår under tavshedspligt, forsikrer hun.
Hun oplever, at det stadig er et tabu at tale om, at man har ocd.
- Nogen er flove over at være syge, fortæller hun.
Pizza næste gang
Lokalforeningen holder møder den anden onsdag hver måned fra klokken 19-22 i Frivilligcentret på Banegårdspladsen i Nykøbing.
Alle der har ocd samt deres pårørende er velkomne til møderne. Her bliver der talt om stort og småt og man kan få råd og vejledning af de andre deltagere.
Nogen møder er bare snak om, hvordan det er at have sygdommen, andre gange er der foredrag og næste gang er hygge med pizza.
Normalt behøver man ikke tilmelde sig, man kan blot dukke op. Til det næste møde onsdag 12. oktober, skal der spises pizza, derfor vil Anita Bjerregaard Ejsner gerne vide, hvor mange der kommer. Hun beder folk om at tilmelde sig på 71 78 75 73.
- Vi plejer at tage en runde og fortælle, hvad der er sket siden sidst. Men man taler kun, hvis man har lyst, ellers lytter man bare, fortæller Anita Bjerregaard Ejsner.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned