Lars Christensen og Gitte Lund i den gamle stue, bord og bænk er originale stationsmøbler. På væggene ses Gitte Lunds malerier. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Par inviterer til julemarked i nyistandsat stationsbygning.
GÅBENSE: Gitte Lund og Lars Christensen faldt pladask for den gamle Orehoved station. Bygningen er fra 1937 og DSB der ejede stationen, havde sat huset til nedrivning.
Det fik parret sat en stopper for, og for knap et år siden købte de stationen på Orehoved Stationsvej. De gik straks i gang med at sætte stedet i stand, restaurere det, kan man roligt sige. For alt er holdt i den gamle stil og mange af de gamle møbler har også fået en kærlig hånd.
En del af bygningen var tidligere bolig, men det er ikke Gitte Lund og Lars Christensens plan, at der skal bo nogen i de istandsatte lokaler.
Bygningen skal i stedet bruges som en slags kulturcenter.
Udefra ser stationsbygningen ikke ud af så meget, mener Gitte Lund, men indenfor er den fantastisk. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Fællesskabshus
Annonce
- Vores drøm er, at huset kan bruges som et kulturhus, en slags fælleskabshus, fortæller Gitte Lund.
Parret bor i Gåbense og blandt andet beboerforeningen her, vil måske bruge stedet til deres generalforsamlinger.
- Vi vil også gerne lave vinsmagninger, fortæller Lars Christensen.
Og parret har allerede følehornene ude hos nogle af de lokale producenter.
I et mindre lokale har Gitte Lund indrettet sit atelier. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Originale farver
Gitte Lund arbejder som pædagog og maler i sin fritid. Lars Christensen maler også, men det er vægge og huse, han er selvstændig maler i malerfirmaet Lund Christensen.
Og det er i høj grad ham, der har lavet istandsættelsen. For at holde tingene så originale som muligt, fandt han frem til de oprindelige farver og har malet alt med dem.
I den gamle ventesal er bænkene bevaret, de er blevet slebet og nu skal de have en omgang lak. Foto: Claus HansenClaus Hansen
I den gamle ventesal er de originale bænke blevet slebet og behandlet. I den gamle stue står den gamle bænk og bord nymalede, og hele kælderen, hvor den gamle grukedel er bevaret, har fået ny maling alle steder.
Rundt omkring har parret lade alt stå, som dengang der var station. Gamle skilte, nøglebrædt og skabe er blevet ordnet og man må kigge ind i alle skabe.
I den ene ende af bygningen har malermester Lars Christensen sit kontor. Han har bevaret den gamle gulvvægt. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Malerfirmaets kontor
Annonce
Den gamle eltavle hænger også stadig på en væg, men den har dog fået tilføjet en nyere installation også.
Lars Christensens malerfirma har kontor i den ene ende af bygningen, her er der sat en glasrude i ved den gamle læsserampe og den gamle vægt er bevaret.
- Vi vil gerne bevare stedet som en lille tidslomme, fortæller Gitte Lund.
I køkkenet er der dog gået lidt på kompromis, komfuret er helt nyt, men det er stadig de gamle træskabe.
- Vi er næsten færdige med at sætte i stand, fortæller Gitte Lund.
I dette rum ved ruden blev der solgt billetter, i skabe og skuffer ligger stadig ting fra dengang. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Julemarked
Og derfor inviterer parret til julemarked i bygningen. Lørdag 12. november fra klokken 10-17.
Gitte Lund er allerede i gang med at planlægge udsmykningen og har inviteret flere udstillere.
- Der kommer en med opsatser, sæbe fra Møn, en der laver julekeramik, er der laver papirblomster og engle, en der laver stålstativer, der blandt andet er gode til julelys, Guldborgsund Blomster og så kommer der selvfølgelig også nogen med nisser, fortæller Gitte Lund.
Hun sørger også for gløgg, småkager og hygge i den gamle ventesal.
Seneste artikler
Skete for tredje gang: Betjente tog alvorlig snak med 14-årig pige
Fagforeningsformand optimistisk, men frygter konsekvenserne: Virksomheder vil have medarbejderne
Tre NFH-spillere udtaget til landsholdet
- Som at tisse i bukserne: Har fundet 184 millioner kroner i næste års budget
De kom, så - og skred igen
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt