Julen er hjerternes tid
Rone Chortzen fra Lions i Nykøbing og varehuschef i Kvickly i Nykøbing, Per Kristiansen, håber, at mange kunder vil bakke op om indsamlingen. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
12 familier kan se frem til en hjertelig håndsrækning fra Lions og Kvickly 23. december, hvor familierne modtager varer, så det bliver muligt at holde en dejlig jul.
NYKØBING Igen i år samarbejder Kvickly i Nykøbing med Lions Club Nykøbing og samler ind til udsatte familier i Guldborgsund kommune.
12 værdigt trængende familier er udvalgt, og de har alle brug for at få hjælp til at få en fantastisk jul.
Sidste år lykkedes det at hjælpe ti familier efter samme koncept.
- Vi har sat en kundevogn op i vores forområde - der står et skilt, og der hænger lister med ting, der er gode at købe. Og så er det fremgangsmåden, at gavmilde kunder kan lægge varer i vognen, og så sørger vi for, at det hele bliver fordelt 23. december. Kvickly Nykøbing donerer, hvad der skulle mangle, så alle 12 familier får lige meget, fortæller varehuschef Per Kristiansen, der her ses med Lions præsident, Rone Chortzen.
Per Kristiansen fortsætter:
- Det er vigtigt, at kølevarer og grønt afleveres til personalet. Vi har lavet en liste til varerne, så vi kan tage det fra på dagen. Vi vil rigtig gerne kunne give børnene julegaver - så har du mulighed for og lyst til, at købe et stykke legetøj - så gør det endelig! Vi skal nok sørge for, at det bliver pakket pænt ind.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned