Kan NFH levere et nytårsbrag?
NFH's stærke stregspiller Nikita van der Vliet skal nok gøre sit til at udfordre Viborgs forsvar i pokalkvartfinalen på torsdag. Foto: Ingrid Riis.
Ingrid Riis
Final 4-billet på spil mellem NFH og Viborg i Spar Nord Arena på torsdag.
NYKØBING: Om få dage skal vi skyde nytåret ind.
Men allerede torsdag 29. december venter der et nytårsbrag i Spar Nord Arena, der nok bliver fyldt til sidste plads med et sted mellem 1.200 og 1.300 håndboldentusiaster.
På programmet er kvartfinalen i landspokalturneringen Santander Cup mellem NFH og Viborg. Her afgøres, hvem der løser billet til det attraktive Final 4-stævne til foråret.
Det er så fjerde gang i december-måned, at de to klubber tørner sammen. I de første tre kampe - to kvalifikationskampe til European Leagues gruppespil, hvor NFH vandt den første stort, mens returopgøret sluttede uafgjort. Senest drejede det sig om et ligaopgør, som NFH også vandt.
Men på torsdag handler det altså om pokalbold, og godt nok er NFH forholdsvis stor favorit, ikke mindst på grund af holdets flotte spil på det seneste og holdets efterhånden store bredde. Men lige netop pokalbold byder jo ofte på både spænding og overraskelser. Selv om Viborg ikke længere hører til de absolutte topklubber i dansk kvindehåndbold, så har Viborg trods alt som det eneste hold besejret Kvindeligaens tophold fra Ikast. Så der er bestemt ingen grund til at undervurdere jyderne.
NFH har deltaget i Final 4 to gange. Første gang var i december 2018, hvor det blev til en finalesejr over Odense. Fynboerne fik så revanche i finalen 6. juni 2021.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned