NYKØBING: I værstedscaféen ImagineClay på Jernbanegade håber indehaver Chanell Wexøe, at turistsæsonen vil skabe lidt mere liv i butikken.
Hun fortæller, at der kommer folk i alle aldersgrupper, for at arbejde med ler, eller male på porcelæn eller stentøj. Der måtte bare godt komme endnu flere.
Hun får ofte grupper ind, der vil forsøge sig frem med at lave ting i ler.
- Men der kommer også både bedsteforældre og forældre der sidder og arbejder et par timer sammen med deres børn, fortæller hun.
Chanell Wexøe er uddannet pædagog i billedkunst og laver selv de lerting, man kan dekorere, hvis ikke man selv vil lave det hele.
Annonce
- Vil man lave ting i ler, booker man tre timer, vil man male på stentøj eller porcelæn er det to timer. Hvis man vil have sine ting færdige samme dag, skal man male porcelæn, lertøjet tager længere tid, fortæller hun.
Man kan altid booke plads via hendes hjemmeside eller facebookside og man kan såmænd også være heldig at få plads en søndag eller mandag, hvor hun egentlig har lukket.
- Hvis det er en gruppe på fire-fem stykker, holder jeg gerne åbent et par timer for dem, siger hun.
Hun oplever, at folk bliver glade, når de arbejder med ler.
Man kan vælge at købe en klump ler og lave sine ting helt forfra med vejledning af Chanell Wexøe. Man kan købe færdige ting i ler eller porcelæn, og så male dem. Alt skal brændes og Chanell Wexøe har to ovne i butikken.
- De forskellige ting, skal brændes i forskellige temperaturer, forklarer hun.
Hvis man ikke selv vil i gang med at fremstille lerting, kan man også købe helt færdig keramik.
Det er ting fra Radbjerg Keramik, der også er udstillet i det ene af butikkens vinduer. Også malerierne i butikken er til salg, det er Chanell Wexøe selv, der er kunstneren bag dem.
Bliver man tørstig mens man former og maler, kan man købe sig en forfriskning i form af kaffe, te, kakao eller juice.
Et udsnit af de lerting Chanell Wexøe har lavet, som kunderne kan købe og selv male på. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned